- Forsikringer
-
-
Køretøjer:
-
Hus og indbo:
-
Person og fritid:
-
-
- Anmeld skade
- Gode råd
- Om os
- Kontakt
- Erhverv
- Log ind
- Anmeld skade
Dit indbo er anskaffet over hele dit liv, og rummer derfor mange minder og vi har erfaret at mange indbogenstande ofte har deres egen lille historie og en ganske særlig betydning for ejeren.
Derfor er det ekstra ubehageligt, når alvorlige skader som brand og indbrudstyveri, hærværk, oversvømmelser og lignende rammer disse genstande.
Hvis en brand pludselig ødelægger dit hjem, og du skal bo midlertidigt et andet sted samt genanskaffe alle dine personlige ejendele – så er det din indboforsikring, der dækker dig ind.
Din indboforsikring dækker skader på normalt indbo som møbler, tøj, elektriske indbogenstande, køkkenudstyr, malerier, løse tæpper, smykker, cykler og lignende, samt særligt indbo fx penge, smykker, samlinger mv.
Udover brand dækker forsikringen også vandskader, tyveri og dit erstatningsansvar, hvis du uforvarende kommer til at gøre skade på andre personer eller deres ting.
Bemærk: Alt for mange unge flytter hjemmefra uden en indbo-og ansvarsforsikring, viser en undersøgelse fra Forsikringsguiden.dk: ‘Det kan koste de unge kassen, især hvis de kommer til at skade andre’ skriver Forsikring&Pension.
Du fastsætter selv forsikringssummen, – sammen med din rådgiver hos os. Det kan være svært at vurdere dit indbos samlede værdi, og mange undervurderer da også hvor meget de egentlig har. Det ser vi når huse brænder ned og det hele skal genanskaffes. Det er derfor en god idé at lave nogle lister over dit indbo, ligesom det er en god idé med fotos af din boligs forskellige rum, så du kan huske det hele – hvis uheldet eller indbrudstyvene er ude.
Underforsikring opstår, hvis summen i forsikringsaftalen ikke er i overensstemmelse med dit indbos reelle værdier.
Er summen for lav, bærer du selv risikoen for at være underforsikret, da du aldrig kan få mere i erstatning, end forsikringssummen. Det kan betyde at man ikke opnår den nødvendige erstatning til genetablering efter en brand, et indbrud, oversvømmelse eller anden omfattende skade. Du vil heller ikke opnå fuld erstatning ved en partiel skade, da der i så fald udbetales forholdsmæssig erstatning, beregnet ud fra de samlede forsikringsværdier i forhold til forsikringssummen.
Eksempel: Er din indboforsikringssum, fx 600.000 kr. og du har samlede værdier for 1.000.000 kr. vil din erstatning udgøre 60% ved alle typer skader.
Tilvalg
Ved en dækningsberettiget skade, kan der være en selvrisiko, afhængig af dækninger og valgfrie selvrisikobeløb.
For særlige ting fx penge og smykker er der maksimale dækningssummer
I kælder- og loftsrum i etagebyggeri, er der en maksimum dækningssum.
Fuldt overblik findes i betingelserne.
Forsikringsbetingelser gældende for alle vores kunder,
En indboforsikring består af flere forsikringsprodukter, som du selv sammensætter efter dine ønsker og behov. Kontakt os og få udarbejdet et helt personligt tilbud af din assurandør.
Man-tors kl. 9.00–16.00
Fredag kl. 9.00–14.00